Generel Sundhed

Sundhed er et begreb der følger os hele livet. Din sundhed bliver grundlagt i barndommen af dine forældre og senere tager man ansvar for sin egen sundhed.
Det hele handler om at have en god trivsel og et godt helbred. Det er vigtigt at have det godt med sig selv og at have en god livskvalitet.

Der findes to faktorer mht. sundhed:

  • Sundhedsfaktorer som ikke kan ændres grundet f.eks. sygdom.
  • Sundhedsfaktorer som er livsstilssygdomme, de ting som kan ændres. F.eks. Rygning, kost, alkohol.

Livsstilssygdommene er meget udbredt omkring i verden, især USA og også Danmark. Disse sygdomme er usund livsstil og kan ofte gøres noget ved. Det er på sin vis selvskyldigt, men det ér jo stadig sygdomme som f.eks. fedme, diabetes 2 og hjertekarsygdomme. Også inaktivitet høre herunder og er ofte grunden til disse sygdomme.

Men man skal jo have noget at spise, for ellers kan man ikke få noget energi.
Energi er meget vigtigt, vi bruger det b.la. til at Holde kroppens funktioner ved lige og holde kropstemperaturen.
Men man skal ikke foræde sig. Derfor er det en god idé at følge kostrådne:

  • Spis varieret.
  • Spis frugt og grøntsager.
  • Spis mere fisk.
  • Vælg fuldkorn (fuldkornsmærket)
  • Vælg magert kød og kødpålæg (nøglehulsmærket)
  • Vælg magre mejeriprodukter.
  • Spis mindre mættet fedt.
  • Spis mad med mindre salt.
  • Spis mindre sukker.
  • Drik vand.

Men det er langt fra nok at følge kostrådne. Der er nemlig også huskeråd til at få en sundere livsstil:

  • Spis morgenmad hver dag.
    • Vælg groft brød.
    • Fiberrige morgenmadsprodukter.
    • Magre mejeriprodukter.
    • Frugt og grønt.
  • Spis frokost
    • Tykke skiver grovbrød
    • Grøntsager
    • Fiskepålæg
    • Mager pålæg
    • Frugt til dessert
    • Undvær fedtstof under pålæg.
  • Spis aftensmad
    • Varier mellem kød, fisk og fjerkræ
    • Spis vegetarisk ind imellem
    • Brug y-tallerken
    • Lav ikke mere end du spiser
    • Brug gerne fløde eller creme fraiche (en gang imellem).

Et er vigtigt at spise, helst regelmæssigt på samme tid hver dag.
Hjernen registrere at man har brug for energi.

De energigivende stoffer er; Proteiner, kulhydrater, kostfibre og fedtstoffer.

Proteiner
Er det vigtigste stof, fordi de indeholder aminosyrer som kroppen ikke selv kan danne. Mange danskere får dog mere protein end de har brug for, den samlede energiindtag af protein er 10-20% afhængig af alder, vægt og køn.
1 g. protein svarer til 17 kJ.

Kulhydrater
Stoffet indeholder kulstof, ilt og brint. Det er mest musklerne som har brug for kulhydrater som energikilde. De optages i maven og transporteres rundt i blodet.
Den mest alm. kulhydrat er stivelse, som findes i kartofler, ris, pasta etc.
Kulhydraterne har 3 hovedgrupper:
Monosakkarider – Simple kulhydrater som f.eks. druesukker el. mælkesukker.
Disakkarider – Simple kulhydrater som. f.eks. sakkarose.
Polysakkarider – Ufordøjelige kulhyrater som. f.eks. Stivelse.

Danskerne indtager 50 kg. sukker om året, hvilket er ALT for meget. Der anbefales 50-60% men dog helst af det gode kulhydrat som f.eks. grøntsager og frugt.
1 g. kulhydrat svarer til 17 kJ.

Kostfibre
Hører til kulhydraterne, men det er de grove vegetabilske kulhydrater.
Det er dem der giver en mæthedsfornemmelse, nedbrydes i mave-tarmkanalen og kommer uforandret ud til tyktarmen.

Kostfibre opdeles i opløselige og uopløselige.

Opløselige – Kan opløses i vand og danner slim. De binder vand og gør maden mere fyldig. Findes primært i frisk frugt, tørret frugt, havre, bønner og rugbrød.

Uopløselige – Opløses ikke i vand men suger vand i sig. De kommer hurtigt igennem fordøjelsen men de er knapt så mættende.

Det anbefales at få 25-35 g. kostfibre dagligt.
1 g. kostfiber svarer til 8 kJ.

Fedtstof
Er nødvendigt som næringsstof men også en meget vigtig energikilde, da det indgår i opbygningen af kroppens væv. Det er et bærestof for de fedtopløselige vitaminer.

Fedtstoffer er opbygget af forskellige fedtsyrer og kan inddeles i:

  • Mættet fedtsyrer –  Findes især i animalske produkter, dvs. kød og mælkeprodukter. Det mættede fedt er hårdt i køleskabet
  • Umættede fedtsyrer – Findes i vegetabilske olier, nødder, avokado. Det er ofte de flydende fedtstoffer.
  • Transfedtsyrer – Det er egentlig umættede fedtsyrer som er blevet omdannet via hærdning. Derfor ligner det meget de mættet fedtsyrer, da de har lignende smeltepunkt.

Det anbefales at få 25-35% fedtstof.
1 g. fedtstof svarer til 37 kJ.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s